News
AAUBS kortlægger brugen af kunstig intelligens i danske virksomheder
Published online: 24.10.2022
News
AAUBS kortlægger brugen af kunstig intelligens i danske virksomheder
Published online: 24.10.2022
AAUBS kortlægger brugen af kunstig intelligens i danske virksomheder
News
Published online: 24.10.2022
News
Published online: 24.10.2022
Af Torben Haugaard Jensen, kommunikationsmedarbejder, AAU Business School
Danske virksomheder anvender i stigende grad kunstig intelligens for at optimere og effektivisere produkter, processer og produktion. Men hvilke virksomheder har taget teknologien i brug? Og hvilke aktører kan rådgive virksomhederne om kunstig intelligens?
Disse spørgsmål skal AI Innovation Map-projektet finde svar på, forklarer Roman Jurowetzki, lektor på Aalborg University Business School.
- AI Innovation Map kan grundlæggende bruges til at få ny viden og samarbejdspartnere. Virksomhederne kan blive klogere på, hvilke andre virksomheder der anvender kunstig intelligens. De kan også finde ud af, hvilke virksomheder der anvender kunstig intelligens i deres kommune, eller se, hvordan brugen af teknologien i danske virksomheder ser ud på landsplan, forklarer Roman Jurowetzki.
AI Innovation Map er et løbende projekt. Virksomheder, som gerne vil deltage, er derfor velkomne til at kontakte Roman Jurowetzki.
AI Innovation Map blev officielt præsenteret ved en AI Denmark-event i Vejle torsdag den 25. august. Ved samme lejlighed uddelte Industriens Fond, som står bag AI Denmark-samarbejdet, sin AI-pris, som i år gik til kaffeproducenten BKI. BKI modtager prisen for at være en frontløber blandt små og mellemstore virksomheder i sit arbejde med kunstig intelligens.
Læs mere om BKI og Industriens Fonds AI-pris 2022 på via.ritzau.dk
Læs mere om AI Innovation Map på AI Denmarks hjemmeside
Roman Jurowetzki, Aalborg University Business School, telefon: +45 9940 2738, e-mail: roman@business.aau.dk